Påminner om fallet med ”de apatiska flyktingbarnen”

I Malmö har en far tvingat sin dotter att spela psykiskt sjuk i tio år för att få bidrag för att ta hand om henne.

Hon hade aldrig gått i skolan och hade ingen kontakt med utomstående. Fadern instruerade henne hur hon skulle bete sig hos psykiatern med ljud och kroppsspråk. Hon förklarades infantil.

Det gav 25.000 kr i veckan i bidrag, men nu när flickan är över 18 är det slut.

Hur kunde läkarexpertisen gå med på detta i tio år?

Var det avsiktligt? Var psykiatern med i bedrägeriet? Om inte betyder det ju att psykiatern inte förstod att sjukdomen var lögn. Att han hade så dåliga grunder att en 7-årig flicka kunde lura honom.

Och att andra kan lura psykiatrin! Att deras medicinska kunskaper naturligtvis är begränsade. Att psykiatrin står på långt osäkrare grund än man vill inbilla oss.

- - -
Fallet med ”de apatiska flyktingbarnen” var en sjukdom som drabbade barn i familjer som väntade på eller nekades uppehållstillstånd. En sjukdom som bara existerade under några få år:


Från bloggen Spydpigen: Historien om de apatiske børn

I månedsvis hørte svenskerne om, hvordan asylsøgende indvandreres børn lå apatisk hen, psykisk påvirket af deres familiers ulykkelige situation. De spiste ikke, legede ikke, snakkede ikke. De bare lå! Nogle måtte mades. Nogle slæbtes rundt i kørestole.
Langt over halvdelen af de 424 asylsøgende med ”apatiske” børn kom fra det tidligere Sovjet og Jugoslavien.

Det var så at sige kun i Sverige, indvandrerbørn blev ramt af den mystiske sygdom. Et problem for psykiatrisk expertise!

Nogle ymtede om, at det hele var et stort fupnummer: at børnene på forældrenes foranledning - med trusler om klø eller med bedøvende medikamenter - spillede komedie, for at forældrene kunde opnå opholdstilladelse i Sverige. Ja, selv lederen af statens integrationsvæsen, Barbro Holmberg, antydede forsigtigt sin mistanke.
Om dagen var børnene under tilsyn af plejepersonale eller lignende, men om natten måtte deres forældre selvholde opsyn.
En politimand i Nordland, som stod for hjemtransport af udviste, var så uforsigtig at udtale sig til en journalist efteråret 2005: han havde observeret, at børnene forandredes, når de kom op i flyet. De kunne gå uden kørestol og spiste med god appetit. I stedet for at undersøge politimandens beretning, anmeldte journalisten ham for ”diskrimination”.
Andres iagttagelser stemte overens med politiets, men dette blev fortiet. Dels er den almindelige ”Svensson” utrolig autoritetestro og naiv og synger immerværk den samme indoktrinerede jammervise om, at Sverige må hjælpe. Dels er der jo mange penge i forholdene: læger, psykiatere, psykologer, advokater og tolke har deres gode udkomme af de gentagne asylangøgninger.

Svenska Dagbladet afslørede endelig hele svindlen:
En rejseburaukæde i det tidligere Sovjet med filialer i de islamiske Kaukasusrepublikker havde specialiseret sig i rejser for asylsøgende til Sverige. ”Vil du blive statsborger i Sverige?” hed det. Burauet havde skaffet 700 personer asyl i Sverige. Priserne lå mellem 3.000 og 15.000 dollar, hvilket vil sige, at burauet som minimum havde haft en indkomst på over 20 millioner svenske kroner.

Rejseburauet forklarede kunderne:
Man skulle ikke tage sine papirer med til Sverige, for så risikerede man at blive hjemsendt.
Men man kunne finde tilforladelig hjælp hos præster og Svenska Kyrkan.
Og man navngav endog en række advokater og russiske kontakter.
Man informerede også om, hvordan forældrene kunne opnå asyl ved at gøre børnene apatiske, bedøve dem med forskellige medikamenter. De måtte blot passe på, at det ikke blev opdaget.

Sommeren 2005 foretog det russiske politi så en razzia. Rejseburauet gik under jorden. Det svenske Säpo, der modsvarer det danske PET, blev informeret om sagen.